Nina Damsgaards anmeldelse af "Harald Slott-Møller. Erindring og værk" på historie-online.dk 10. september 2025.
Harald Slott-Møller. Erindring og værk.
Anne Christiansen Gads Forlag. Rigt illustreret, 400 sider. 449,95 kr.
Af Nina Damsgaard, mag.art. i kunsthistorie og forhenværende leder af Vejle Kunstmuseum
Nu har en af de store danske kunstnere, Harald Slott-Møller (1864-1937) omsider fået en monografi. Og tilmed en særdeles grundig og læseværdig bog, hvor kunstnerens liv og kunst indgående bliver behandlet. Bogens forfatter er kunsthistorikeren, mag.art. Anne Christiansen, der i en årrække var leder af Fyns Kunstmuseum i Odense og senest var seniorforsker ved Odense Bys Museer. Hun har tidligere udgivet væsentlige bøger om H.A.Brendekilde og Anne Marie Carl-Nielsen.
Bogen består af fire dele, hvor størstedelen består af hidtil ukendt materiale, kunstnerens uudgivne og ufuldendte erindringer fra 1864 frem til 1915. samt fra 1937. Kunstnerens håndskrevne erindringer befinder sig i Det kongelige Biblioteks Håndskriftssamling. Bogens forfatter har transskriberet de 364 sider, forsynet dem med noter og suppleret dem med gengivelse af de af kunstnerens værker, han omtaler og som det har været muligt at skaffe fotos af. I et afsnit redegør Anne Christiansen for uklarheder og uafklarede aspekter i erindringerne. Erindringerne giver et godt indblik i, hvad der foregik på – i særdeleshed den danske kunstscene – i perioden 1885-1915. Kunstnerens rejseoplevelser beretter om den inspiration, han fik fra samtidige europæiske kunstnere. I protest mod censuren på Charlottenborg tog Slott-Møller i 1891 initiativ til etablering af Danmarks første kunstnersammenslutning, Den Frie Udstilling, der blev en succes, men ti år senere forlod Slott-Møller efter intern uenighed sammenslutningen og vendte tilbage til Charlottenborg.
Det beundringsværdige gravearbejde i et særdeles omfattende og spredt kildemateriale efterfølges af et perspektiverende kapitel, hvor Anne Christiansen uddyber aspekter af Slott-Møllers personlighed og privatliv fra tiden 1864-1915. Forfatteren udfylder derefter det store hul fra erindringernes abrupte afslutning i 1915 til Slott-Møllers død 22 år senere med et omfattende afsnit om kunstnerens liv og værk i perioden 1916-37. Kunstnerens arbejde følges tematisk og kronologisk i disse år, ligesom også såvel maleri (især portrætmaleri), dekorativ kunst (især møbler og fajancedekoration for Aluminia), sølv- og guldsmedearbejder, illustrationer og brugsgrafik behandles parallelt.
Bogen udgøres desuden af en anden vigtig del, hvor kunstnerens eftermæle perspektiveres og eftertidens opfattelse og vurdering af Slott-Møllers kunst beskrives. Afsnittet begynder med en indgående referering af nekrologer, omtale af mindeudstillinger og kunsthistoriske skrifter frem til 1988, hvor Kunstforeningen i København viste den første store Slott-Møller-udstilling efter mindeudstillingerne 50 år tidligere. Der var nu ved at komme fokus på kunstneren.
Harald Slott-Møller havde livet igennem et givende parløb med sin hustru, den lige så anerkendte Agnes Slott-Møller (1862-1937), der naturligt indgår i bogen som ligeværdig partner til sin mand. Selvom den foreliggende monografi primært omhandler Harald Slott-Møller, er den også uomgængelig læsning, når fokus i øvrigt er på Agnes Slott-Møller, der naturligvis har en stor birolle i bogen. Der er endvidere blevet plads til omtale af datteren Lykkes karriere som sanger.
Bogen afsluttes af en omfattende biografi, fyldige noter samt henvisninger og registre.
Til bibliotekaren Anbefales varmt til alle biblioteker.
Holger Dahl´s anmeldelse af "Harald Slott-Møller. Erindring og værk" i Berlingske 1. september 2025.
De er uretfærdigt overset – nyt pragtværk placerer dem på den fine hylde i dansk kunst
Berlingske 24. august 2025
5 stjerner
Anmeldelse. De er både blevet anset for lysende talenter og for to anakronismer, og i dag er de uretfærdigt overset i dansk kunst. Harald og Agnes Slott-Møller levede et helt liv sammen, både privat og kunstnerisk, og i et nyt pragtværk kan vi nu endelig læse hans erindringer.
De to unge mennesker Harald Slott-Møller og Agnes Rambusch er ude i naturen for at male sammen. Året efter blev de gift. Maleriet her, »Kammerater«, har de malet sammen i 1886.
– Foto: Den Hirschsprungske Samling.
Poul Flou Pedersen´s lektørudtalelse om "Harald Slott-Møller. Erindring og værk", altså biblioteksvæsnets anbefaling af bogen 1. september 2025.
Materialevurdering
Kort om bogen Smuk og stor, velillustreret biografi over kunstneren Harald Slott-Møller (1864-1937), hvis erindringer for første gang tillige udgives. Meget inspirerende for alle, der interesserer sig for dansk kunst.
Beskrivelse Billedkunstneren Harald Slott-Møllers liv og værk beskrives i denne biografi af kunsthistoriker Anne Christiansen, der i bogens første halvdel offentliggør kunstnerens håndskrevne og ufuldendte erindringer, som ligger i KBs håndskriftsamling. Anne Christiansen kommenterer Slott-Møllers erindringer og sætter, i bogens anden halvdel, Slott-Møllers billedkunst i kunsthistorisk sammenhæng, herunder hans samliv med kunstnerhustruen Agnes Slott-Møller og deres venskab med fx Marie Krøyer og Georg Brandes. Vi hører også om hans store indsats som kunsthåndværker for fx Fajancefabrikken Aluminia. Bagerst kildehenvisninger, litteraturlister og et udvidet personregister.
Vurdering Som læser suges man ind i Harald Slott-Møllers ofte morsomme og levende beskrivelser af sine og sin uundværlige hustrus oplevelser, fx når de hver sommer tager ud i landet på malerophold. Anne Christiansen skriver både nænsomt og præcist om kronisk pengenød og de til tider stridsomme gemytter, og kunstnerparrets eftermæle er interessant læsning. En skøn bog, der er fuld af skønne illustrationer!
Andre bøger om samme emne Harald Slott-Møllers kunsthåndværksvirke beskrives også af Mirjam Gelfer-Jørgensen i Kunstarternes forbrødring.
Til bibliotekaren Anbefales varmt til alle biblioteker.
Lisbeth Bonde´s anmeldelse af "Harald Slott-Møller. Erindring og værk" i Kristeligt Dagblad 22. august 2025.
Harald Slott-Møller skrives på fornem vis tilbage ind i kunsthistorien
Kristeligt Dagblad 22. august 2025
5 stjerner
Lisbeth Bonde Art critic
Hver en sten i den glemte maler og kunsthåndværker Harald Slott-Møllers kunst og liv bliver vendt i den første monografi om ham. Det er skøn læsning.
Lisbeth Bonde
Den nye monografi om Harald Slott-Møller (1864-1937) tegner et billede af ham som en ypperlig maler og kunsthåndværker/formgiver. Samtidig erfarer vi, at han var sin egen værste fjende: Han var alt andet end strategisk eller diplomatisk og blev med sine ideale fordringer og aristokratiske holdninger (læs: kunstnerisk tårnhøje krav) uvenner med mange af tidens toneangivende kunstnere og kulturpersonligheder.
Bogen er et patchwork, syet sammen af fire dele, hvoraf størsteparten består af Harald Slott-Møllers uudgivne og ufuldendte erindringer fra 1864 frem til 1915. Det er skøn læsning!
Eftersom han først dør 22 år senere, har bogens forfatter, kunsthistorikeren Anne Christiansen, udfyldt det store hul ved hjælp af et beundringsværdigt gravearbejde i et særdeles omfattende og spredt kildemateriale. Hun har også egenhændigt transskriberet de 364 håndskrevne ark, som Harald Slott-Møller ikke selv nåede at udgive, men som har været opbevaret i Det Kongelige Biblioteks Håndskriftssamling.
Det er en prisværdig indsats, for det er første gang, vi får mulighed for at få kendskab til en af Danmarks store kunstnere, der blev skrevet ud af kunsthistorien fra cirka 1900. Først i 1980’erne fik hans sammensatte kunst og -håndværk en opblomstring med postmodernismen, og siden er han kommet ind i varmen sammen med sin mindst lige så berømte kunstnerhustru, Agnes Slott-Møller (1862-1937), med hvem han havde et givende parløb livet igennem.
Bogen rummer yderligere en vigtig del: et kapitel, der perspektiverer kunstnerens eftermæle – hvad man også kunne kalde et receptionshistorisk afsnit, der handler om eftertidens opfattelse og vurdering af Harald Slott-Møllers kunst. Væsentligt er også bogens mange fine værkgengivelser, der lægger stoffet frem for den nysgerrige, som var der tale om en retrospektiv udstilling i bogform – og med grundige og informative billedtekster, sådan som en god kunsthistorisk fremstilling bør være.
Men når det er sagt, skal man ville denne kunstner, for den lidt nørdede fremstillingsform betyder, at den mest henvender sig til fagfolk, omend den ingenlunde er vanskelig at læse. Anne Christiansen skal have ros for sin grundige research, som vil kunne spare fremtidige forskere et tidskrævende ”udgravningsarbejde” i deres videre forskning i kunstnerskabet. Derfor de fem stjerner. Hun har tidligere udgivet væsentlige bøger om blandt andre H.A. Brendekilde og Anne Marie Carl-Nielsen.
Subjektive erindringer
I erindringerne kommer vi helt tæt på kunstneren, der i sagens natur beretter fra ”sin stol” – altså subjektivt. Efterfølgende leverer Anne Christiansen en mere neutral og faktuel fremstilling som et korrektiv af Harald Slott-Møllers egen fremstilling.
I begyndelsen var han venner med alle af betydning i dansk kulturliv indtil bruddet med kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling, som han selv havde været med til at grundlægge – i sin tid i opposition til den bedagede udstillingslinje, man førte på Charlottenborg, hvor deres værker var blevet afvist. Gruppen talte yderligere Agnes Slott-Møller, J.F. Willumsen (1863-1958), Johan Rohde (1856-1935) og Vilhelm Hammershøi (1864-1916).
Selv skriver han om dette brud i erindringerne, at uenigheden handlede om vurderingen af primært de yngre kunstneres værker. Slott-Møller ville indføre censur, hvilket bød de øvrige stiftende kunstnere meget imod. De var jo netop sluppet fri af Charlottenborgs censur. Fronterne stod så skarpt trukket op mellem de ”elitære” Slott-Møller’e og den resterende ”demokratiske” del af gruppen, at Slott-Møller’ne valgte at forlade kunstnersammenslutningen. Hermed kom de til at isolere sig i dansk kunst resten af livet.
Harald Slott-Møller påbegyndte nu en i avantgardens øjne farlig ”deroute” med at skabe kunst, der fortrinsvis hvilede på æstetiske værdier – de skulle gerne være let idealiserende og forskønnende, selvom han var en meget dygtig realist – og dyrke de nationale danske værdier. Senere fik han øget fokus på det sønderjyske spørgsmål. Dette gjorde ham rent teknisk på ingen måde til en ringere kunstner, men han kom ud af sync med tidsånden.
Forældreløs som 17-årig
Harald Slott-Møller voksede op i et købmandshjem i Helsingør, men blev forældreløs som 17-årig. Først døde moderen og dernæst faderen – begge af cancer i svælget. At tegne og male var det eneste saliggørende for sønnen, der blev optaget på Kunstakademiet netop som 17-årig i 1881.
Han var et ovenud billedbegavet ungt menneske, som hurtigt avancerede i kunstens hierarki. Efter to år på Akademiet droppede han ud. Som han skrev: ”Eleverne var … skoledrengeagtigt ligeglade med Kunsten og Undervisningen. Lærerne var gamle og virkede som sløvede Embedsmænd, og ingen Kontakt var naturligvis mulig mellem saa forskjellige Elementer.” I stedet uddannede han sig hos P.S. Krøyer (1851-1909) på Kunstnernes Frie Studieskoler. Allerede som 22-årig blev han assistent for P.S. Krøyer på Studieskolernes afdeling for kvinder (i tiden før kvinderne blev optaget på Kunstakademiet), hvor han mødte sin kommende hustru, Agnes Rambusch. De blev et ligeværdigt kunstnerpar, som hele livet igennem gav plads til hinanden.
Trods mange bestillingsopgaver – herunder en del kongelige portrætter og mange udsmykningsopgaver – gik det ringe for parret, der undervejs i hele karrieren havde økonomiske problemer. De måtte hutle sig igennem, skønt de både rejste meget og boede godt. Bestillingerne var blevet færre efter bruddet med Den Frie Udstilling. Ikke desto mindre bar Harald Slott-Møller kunstens fane højt.
Bogens rige billedside viser, hvilken fabelagtig maler Harald Slott-Møller var. Han kunne male, hvad det skulle være, men han havde en særlig faible for smukke kvinder, som han ofte skildrede nøgne. Han malede også religiøse motiver, efter at påvirkningen fra vennen, den kulturradikale og antireligiøse Georg Brandes (1842-1927), som havde været forlover ved parrets bryllup, var begyndt at blegne. Blandt andet stod han bag en altertavle med motiv af Bebudelsen til Herlufsholm Kirke, et stort maleri af Adam og Eva i Edens have foruden de hellige tre konger, et motiv med Jesus i ligklæde, der velsigner den knælende Maria Magdalena med flere.
Harald Slott-Møller døde i 1937 få måneder efter sin elskede hustru og kunstnerkammerat. Parret ligger begravet på Holmens Kirkegård på Østerbro i København. Hans skæbne understreger vigtigheden af at kunne agere diplomatisk i et kunstmiljø, der ofte er ideologisk højspændt, og at kunne arbejde sammen med fagfæller. Desuden at kunne give plads til andre synspunkter end sine egne. Også som kunstner.
Faktaboks
Om værket
Anne Christiansen: Harald Slott-Møller. Erindringer og værk. 400 sider. Rigt illustreret. 449,95 kroner. Gads Forlag.
Denne første monografi om den alsidige kunstner Harald Slott-Møller baserer sig på hans ufuldendte erindringer. Han fortæller om sin opvækst i et velstående købmandshjem i København, om tabet som halvvoksen af forældrene og om sit kunstneriske virke indtil 1915. Slott-Møllers 364 håndskrevne sider er transskriberet, perspektiveret og suppleret med historien om de sidste 22 år af hans liv. Eftertiden har stort set kun interesseret sig for hans tidlige malerier og formgivning af brugskunst.
Slott-Møller formulerer sig i en let, optimistisk tone. Når han beskriver den modgang, han ofte mødte, sker det med en vis overbærenhed. Anderledes uforsonlig var han i virkeligheden, hvis man skal tro venner og kritikere. Selv hustruen undrede sig over, at han "så ofte var uheldig at rive ud med Mennesker".
Slott-Møller debuterede i 1886, giftede sig i 1888 med maleren Agnes Rambusch og tog på en lang, kombineret bryllups- og dannelsesrejse til Italien. I protest mod censuren på Charlottenborg tog Slott-Møller i 1891 initiativ til etablering af landets første kunstnersammenslutning. Den Frie Udstilling blev en succes. Knap ti år senere fik intern uenighed Harald og Agnes til at vende tilbage til Charlottenborg. Retræten mærkede hans kunst; kritikken var hård og begrænsede afsætningen med økonomiske problemer til følge.
Slott-Møllers kunstneriske engagement i Genforeningen efter 1. verdenskrig affødte respekt. I Italien nød hans fortolkning af en scene i Dantes Guddommelige Komedie så stor anerkendelse, at Uflizierne bestilte hans selvportræt til ophængning i galleriet med internationalt anerkendte malere.
Gads Forlag 400 sider, illustreret ISBN 978-87-12-80058-3
Niels Lyksteds anmeldelse af "Harald Slott-Møller. Erindring og værk" på kulturinformation.org 19. august. 2025. – 5 stjerner
Anne Christiansen: Harald Slott-Møller – Erindring og værk
Fra foregangsmand til persona non grata
‘ …… biografien indeholder mange vægtige billedanalyser og er uhyre velskrevet og velillustreret …… ‘ Niels Lyksted, KULTURINFORMATION
Ordsproget “Højt at flyve, dybt at falde” beskriver umiddelbart maleren Harald Slott-Møllers karriere.
Harald Slott-Møller (1864-1937) blev i 1880’erne anset for at være et af naturalismens største kunstneriske talenter og en af Det Moderne Gennembruds foregangsmænd. Tænk blot på hans socialrealistiske billede “Fattigfolk i dødens venteværelse”, 1886, som vi kender så godt fra Statens Museum for Kunst.
Karrieren endte imidlertid brat, da Slott-Møller i 1907 bidrog til den såkaldte “bondemalerstrid” på den “forkerte” side. Striden handlede overordnet set om kvaliteten af Fynbo-malerne, der malede realistiske billeder af livet på landet. I en avisdebat gik Slott-Møller til angreb mod fynboerne og forsvarede i stedet den forfinede hovedstadskultur. Det resulterede i, at han blev helt isoleret i det officielle kunstliv med økonomiske problemer til følge pga. manglende salg.
Men hvordan kunne det gå så galt. Slott-Møller begyndte jo karrieren som socialrealistisk maler? Og i 1891 bidrog han tillige til stiftelsen af Den Frie Udstilling i protest mod censuren på Charlottenborg.
Erindring og værk
Kunsthistorikeren Anne Christiansen har set nærmere på den ellers så respekterede malers liv og karriere, hvilket har resulteret i den første biografi om maleren “Harald Slott-Møller – Erindring og værk”.
Biografien er baseret på Slott-Møllers ufuldendte erindringer, men da disse kun dækker hans kunstneriske virke indtil 1915, har Anne Christiansen suppleret biografien med historien om de sidste 22 år af hans liv.
Karakteristisk for Slott-Møllers håndskrevne biografi er, at han formulerer sig i en let, optimistisk tone, undtagen når der opstår problemer. Her griber han til en vis overbærenhed. Men det er absolut ikke dækkende for de virkelige forhold. Vi skal altså læse biografien med et gran salt. Anne Christiansen har derfor inkluderet en helt nødvendig perspektivering.
De formative år
Slott-Møller indleder sin biografi med et rids af barndommens problemer som følge af forældrenes sygdom og tidlige død. Han drømte lige fra barnsben om at blive kunstner og viste snart talent på området. Undervisningen på Kunstakademiet 1881-83 blev imidlertid ikke lykken. Lærerne var gamle og virkede som sløve embedsmænd, fortæller han.
Bedre blev det på Kunstnernes Frie Studieskole 1884-86, selv om skolens trækplaster, P.S. Krøyer, kun dukkede op 4-5 gange i løbet af vinteren. Den manglende ledelse førte ligefrem til, at modellerne undertiden ligefrem dikterede undervisningen.
Agnes og Brandes
Som færdiguddannet fik Slott-Møller opgaver med at undervise ved Studieskolen. I denne forbindelse mødte han Agnes Rambusch. De blev gift i 1888 og fik et langt og lykkeligt samliv. Efterlyser man information om Agnes Slott-Møller, er biografien om Harald i høj grad stedet, hvor man finder sådanne oplysninger.
I studietiden havde parret Slott-Møller lært George Brandes at kende, hvilket formentlig blev inspiration til Harald Slott-Møllers socialrealistiske hovedværk “Fattigfolk i dødens venteværelse”, 1886, erhvervet af SMK i 1909. Forholdet til Brandes udvikledes til et tæt, personligt venskab, der varede i mange år.
Kristendommen
Ægteparret Slott-Møller var efter deres bryllup på en større rejse gennem Tyskland, Italien og Frankrig for at opleve verdenskunst. Det var dog langt fra alt, der tiltalte dem. Antik græsk kunst stod fx generelt langt højere end den italienske kunst. Parret indrømmede dog, at det ville tage sin tid, inden de fik absorberet deres indtryk fra rejsen. Alligevel var ingen formildende omstændigheder i deres vurderinger.
Den manglende begejstring for den italienske kunst skyldtes, at den gamle kunsts emneverden fra Giotto til Michelangelo var baseret på kristendommen. Parret foragtede på det tidspunkt alt, hvad der var kristent ud fra deres snævre antireligiøse livsanskuelse.
Først som midaldrende anerkendte Harald Slott-Møller kristendommens betydning for kunstens udvikling. Nu udtalte han ligefrem, at kunsten – når den er bedst – er gudsdyrkelse! Han udarbejdede endda illustrationer til B.S. Ingemanns Morgen- og Aftensange. Og sidst i karrieren blev det til flere monumentale værker med nytestamentlige emner.
Den Frie Udstilling
Charlottenborg kasserede i 1891 en lang række kunstneres arbejder – herunder værker af Agnes og Harald Slott-Møller. Det skabte stor vrede blandt mange toneangivende kunstnere, som besluttede at udstille deres afviste værker – efter parisisk forbillede – på en “salon des refusées”.
Harald Slott-Møller lagde ikke fingrene imellem, når han beskrev visse personer, han opponerede imod i kunststriden, og man kan dermed bedre forstå deltagerne i den senere “bondemalerstrid”, når de endte med at lægge Slott-Møller på is. Han polariserede i den grad.
Opgøret med Charlottenborg førte til etableringen af Den Frie Udstilling, der første gang fandt sted i Kleis Kunsthandel. Da udstillingen blev en stor succes både kunstnerisk og økonomisk. var der basis for fortsætte arbejdet. I dag videreføres det i den gamle træbygning på Oslo Plads.
Retur til Charlottenborg
Parret Slott-Møller forlod imidlertid sammenslutningen i vinteren 1900/1901 på grund af intern uenighed. Agnes og Harald oplevede vrangvilje mod de fleste af deres forslag og uvilje mod dem personligt. Harald indrømmede dog selv at have haft en vis skyld, da han var altfor oprigtig og åbenmundet. Så må der have været noget om det!
I 1904 var parret Slott-Møller igen repræsenteret på Charlottenborg, men i de næste mange år var de underlagt censur, hvilket harmede dem.
Arts & Crafts
Da datteren Lykke blev født, skulle hun naturligvis have en vugge. Den skabte Harald med inspiration fra den engelske Arts & Crafts bevægelse. Resultatet blev en skulpturel vugge med mange farverige billeder. Den blev udstillet på Den Frie Udstilling i foråret 1894 med fine anmeldelser til følge.
Vuggen blev begyndelsen på en række lignende produkter til hjemmet. En industri blev det dog ikke til. Produkterne var mere poesi og lyrik end brugskunst, hævdede Slott-Møller. Et nodeskab smykket med fugle nåede dog at blive præsenteret på Verdensudstillingen i Paris 1900.
Slott-Møller kastede sig også over sølvtøj og smykker. Disse produkter gav et kærkomment bidrag til husholdningen, når efterspørgslen på malerier svigtede.
Aluminia
I årene fra 1902-06 fik Harald fast ansættelse som kunstnerisk leder på Fajancefabrik Aluminia: Her skulle han for en beskeden løn levere 15 nye ideer til form og dekoration hver måned. Desuden skulle han overvåge produktionen. Trods betydelig succes endte Harald med at blive fyret. Temperamentet spillede atter ind.
Anne Christiansen begræder bruddet med fabrikken: Med sin frodige fantasi og lune, med sin farvesans og sikre fornemmelse for former kunne Slott-Møller antagelig have forlenet fabrikken med unikke forlæg, som den kunne have spundet guld på.
Dantes Guddommelige Komedie
I 1905 malede Harald et meget originalt billede i stort format. Det blev skabt med afsæt i hustruens årelange smerte over tabet af deres lille datter Benedette i 1901 og hans inderlige bestræbelser på at skaffe hende livsmodet igen.
Billedet, der viser to sorgtyngede høje, slanke og smukke elskende, der holder om hinanden, er inspireret af historien om Paolo og Francesca fra Dantes Den Guddommelige Komedie. Det blev vist på Charlottenborgs Forårsudstilling 1905.
Paolo og Francesca sikrede Slott-Møller international anerkendelse, da det blev gengivet i en ny, illustreret udgave af Komedien i 1922. Desuden opfordrede Ufizzierne i Firenze Slott-Møller til at donere et malet selvportræt, hvilket naturligvis blev efterkommet.
Fra succes til fiasko
Trods bruddet med Den Frie Udstilling i 1901 udstillede parret Slott-Møller atter her i 1909. Denne gang som lejere af bygningen. Her arrangerede de en omfattende fællesudstilling med nye værker og lån fra samlere af tidlige billeder. Pressen jublede og snart efter væltede det ind med bestillinger.
I 1917 forsøgte parret forgæves at gentage succesen – denne gang på Charlottenborg. Men uden succes – hverken kunstnerisk eller økonomisk. Deres tid var uigenkaldeligt forbi. Den kunstneriske udvikling havde overhalet dem, og nu fremstod de mere som et kuriosum. Kunstretninger som konstruktivisme, futurisme, surrealisme og ekspressionisme pressede sig på.
Vurdering
Anne Christiansen har gjort det igen. Skrevet en definitiv monografi om en af de mindre belyste danske kunstnere, der absolut fortjener større opmærksomhed.
Senest gjaldt det “Brendekilde – Liv og værk” fra 2021. Denne gang gælder det Harald Slott-Møller – Erindring og værk.
I begge tilfælde må man konstatere, at hver en sten er vendt. For Brendekildes vedkommende var udgangspunktet adgang til et omfangsrigt arkiv tilhørende kunstnerens familie med masser af ny information. Denne gang har udgangspunktet været malerens forsøg på at skrive sin egen biografi.
Af gode grunde er Slott-Møllers biografi aldrig blevet udgivet. Den blev aldrig fuldendt, og så var den yderst vanskelig at læse. Kunstneren havde en meget begrænset skolegang bag sig og var bestemt ikke en stor skribent. Det må have været en kæmpemæssig opgave at gøre det håndskrevne manuskript læseligt, men det er lykkedes forbløffende godt.
Hvis man vil skrive sine egne erindringer, udvælger man formentlig selv, hvad man på det pågældende tidspunkt finder væsentligt. Og de fleste vil formentlig undlade at inkludere de mest personlige anliggender. Men hvem ved i øvrigt, hvad kommende læsere ad åre vil interessere sig for?
I dette tilfælde har det været nødvendigt at perspektivere biografien. Det har Anne Christiansen formået med stor indsigt i tidsånden og ikke mindst i kunstverdenen på den tid. Det bevirker, at vi ikke blot bliver klogere på Slott-Møller, men også på mange af de andre samtidige aktører – kunstnere såvel som anmeldere og opinionsdannere, hvilket er en absolut styrke ved bogen.
Slott-Møller-biografien indeholder mange vægtige billedanalyser og er uhyre velskrevet og velillustreret. Sjovt nok har den samme format og omfang som Brendekilde-biografien dvs. 400 sider. Grafikeren er den samme, men denne gang er skrifttypen ændret. Desværre er antallet af spalter ændret fra to letlæselige til tre, men det skyldes utvivlsomt nødvendigheden af at komprimere stoffet. For der er rigeligt af det!
Anmeldelse af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION Redaktion: Jesper Hillestrøm
